søndag den 1. februar 2009

FreeHandMusic – noder til download

Introduktion

Igennem de seneste seks år har bibliotekerne kunnet tilbyde gratis online-noder til lånerne hentet direkte fra Internet. Det startede med Amazing Music World, der blev grundlagt af Niels Eje (også kendt for sit engagement i gruppen Trio Rococco og for udgivelse af CD-serien Musicure) tilbage i 2002.

Siden har node-portalen vokset sig større og større, ikke mindst efter den blev opkøbt af det amerikanske selskab FreeHand Systems. I dag tilbydes således udlån af mere end 100.000 noder gennem Internet-portalen FreeHandMusic.


Basen indeholder først og fremmest udenlandske noder spredt over hele musik-spektret, men der findes også en lang række danske noder. Et nødvendigt hjælpeprogram for at kunne benytte sig af den store samling af online-noder er Solero Viewer.

Udover at give brugeren mulighed for at udprinte downloadede noder fra Freehandmusic, giver Solero Viewer også mulighed for at transponere noderne til andre tonearter.


Opgave:
En låner spørger, om vi kan skaffe klavernoden til Vangelis berømte tema til filmen ”Chariots of fire”. Han skal bruge den NU. Desværre er nodebogen udlånt, så den eneste mulighed er at prøve i FreeHandMusic.

1. Login

For at bruge FreeHandMusic, skal man første logge sig ind i systemet. Login foregår via bibliotekernes online-musikportal Netmusik.dk.

Brug linket til FreeHandMusic via Netmusik.dk

Når du skal logge ind skal du først vælge dit lokale bibliotek via rullemenuen. Dernæst skriver du dit lånernummer og din pinkode. Når du har afsendt oplysningerne bliver du automatisk sendt over på FreeHandMusic’s hjemmeside.

2. Søgning i FreeHandMusic.


Sådan gør du:

Tryk på ”extended search” til højre på siden, hvorefter du guides hent til den udvidede søgeside.


- Gå ind i feltet ”Title” og skriv ”Chariots of fire” og tryk søg. Findes der en klaverudgave af ”Chariots of fire”?

- Tryk på linket under titel-feltet, for at se et preview (fortryk) af, hvordan noden ser ud. Du kan også spille et lydklip fra noden for at sikre, at det er den rigtige: Tryk på ”Listen to sample”.

- Hvis låneren er tilfreds, trykker du på ”Add to cart”. Dernæst kommer du ind i din virtuelle indkøbskurv. Herinde trykker du på ”Download” og du præsenteres dernæst for beskeden ”Thank you for your order” - og noden er klar til at blive hentet.

- For at downloade skal du trykke på det lille ikon under Download. Du stilles nu automatisk om til Solero Viewer. I Solero Viewer har du mulighed for at printe noden ud til låneren, men du kan også vælge at transponere noden, hvis låneren ønsker det:


3. Solero Viewer – udprint af noder samt transponering


Noden åbner i Solero Viewer.


a. Prøv at transponere noden til F-dur / D-mol ved at trykke på ”Transpose”-ikonet (nr. 2 ikon set fra højre) og vælge ”F major / D minor”

b. Udskriv noden


4. Opgave.
Hvor mange udgaver findes der af nummeret ”Rough boy” med ZZ Top ?

5 Opgave.
Hvor mange af disse er for guitar ?

Ingen kommentarer: