onsdag den 30. december 2009

Litteratursiden

Litteratursiden.dk

Litteratursiden blev startet af en række biblioteker i 2000. Flere biblioteker lavede forskellige delprojekter med skønlitteraturen som omdrejningspunkt, og de blev samlet til denne portal. Det er stadig mest bibliotekarer der står for indholdet, men også litteraturstuderende bidrager.
I februar 2009 blev siden åbnet så også brugerne kan deltage. Som bruger kan du oprette din egen profil. Så kan du tildele stjerner, anbefale bøger, blogge, finde læsevenner og oprette din egen boghylde. Jo flere som bruger systemet aktivt, des bedre vil det blive.

Man kan kende det redaktionelle indhold på den orange farve, og det brugerskabte indhold på den blå farve.



På sitet finder du:



Litteraturlister og tips til Noget der ligner, når du har læst en god bog og gerne vil læse mere i samme genre.
Fokus på nye, centrale titler, Vi anbefaler.
Hurtig og aktuel indgang til danske Forfattere.
Klassikere - en håndsrækning til lystlæsning og opgaveskrivning. Du får anbefalet hvor du bedst begynder i et forfatterskab.
Litteraturanalyser - oversigt over og analyser af den mest bemærkelsesværdige danske skønlitteratur fra 1920 og frem til idag.
Månedens tema - gå i dybden med en særlig genre, tematik el. lign.
Virtuelle Læseklubber - debater din yndlingslitteratur med andre læsere fra hele landet.


Danmarks Biblioteksforening har kåret Litteratursiden som Årets Bibliotek 2009



Målgruppe: Litteraturinteresserede voksne og studerende.




Opgaver:

1. Hvilken pris modtog Camilla Christensen i 2002 for romanen "Jorden under Høje Gladsaxe"?

2. Hvilken novelle bliver det anbefalet man starter med i Karen Blixens forfatterskab?

3. I hvilken litteraturliste optræder ”Da Vinci mysteriet”?

4. Hvilken Tove Ditlevsen-roman fra 1968 bliver analyseret på litteratursiden?

Løsningsforslag:

1. Søg på Camilla Christensen under "Forfattere".

2. Klik på "Klassikere" under "Forfattere" og søg på Karen Blixen.

3. Vælg "Lister" og søg titlen i fritekstfeltet.

fredag den 30. oktober 2009

Filmstriben

Indholdsbeskrivelse

Filmstriben er DBC’s filmportal, som digitalt distribuerer film til skoler og biblioteker. Tjenesten er udviklet i et samarbejde mellem DBC og Det Danske Filminstitut og tilbyder kortfilm og dokumentarfilm fra Det Danske Filminstitut.
Før i tiden hed det Statens FilmCentral, og filmene blev i Video eller dvd-form sendt med post til de bestillende biblioteker. I dag foregår det fra en hjemmeside (http://www.filmstriben.dk/bibliotek/), hvor man finder den ønskede film og streamer den via sin pc.

Det er tanken at tjenesten skal udvikle sig til også at være for private brugere, og at den skal udvides med film fra danske producenter af fagfilm og kommercielle spillefilm fra filmselskaberne. De første 10 spillefilm er allerede lagt på.

Filmstriben er en betalingstjeneste, som bibliotekerne kan købe adgang til. Aftalerne ser lidt forskellige ud fra bibliotek til bibliotek. Nogle biblioteker har købt fjernadgang til Filmstriben, mens andre kun kan tilbyde tjenesten fra computere opstillet på biblioteket (Helsingør, Rudersdal og Tårnby har fjernadgang, mens Herlev og Gladsaxe kun har adgang fra biblioteket).

I skrivende stund indeholder tjenesten 586 film, fordelt på 5 kategorier: Animation (82), Dokumentar (377), Kortfilm (14), Novellefilm (103) og Spillefilm (10).

Genremæssigt spændes der vidt fra Action over Undervisning til Kærlighed.

På siden findes en fin søgefunktion, som findes på menulinien øverst i skærmbilledet. Der kan søges som enkel Fritekstsøgning, eller som Avanceret søgning. Sidstnævnte har dropdown-menuer for valg af Genre, Kategori, Periode og Skolefag, og søgefelter for Titel, Person og År.

Selve visningen fungerer normalt uden problemer. Hvis I går ind via www.filmstriben.dk, skal I først vælge "Se film på biblioteket". Vælg film og start derefter filmen med et klik på Se filmen-knappen. Er der problemer med visningen så kig ind på Kom i gang -hjælpen via menuknappen øverst. Der kan man bl.a. få lavet et automatisk systemcheck, som kan fortælle, om man har de nødvendige programversioner og plugins.
Det er lidt forskelligt om bibliotekerne er registreret med login eller på IP-adresse, så I må lige checke op med jeres lokale IT-guru, om I skal logge på for at se filmene. Der kan på det enkelte bibliotek være sat maksimumsgrænser for antallet ”streaminger” pr. bruger, men streaming fra computere på biblioteket (publikums- og administrative) er ikke omfattet af begrænsninger i brugen. Bemærk at film fra Filmstriben kun kan streames – ikke downloades til pc’en.

Målgruppe

Filmstriben er beregnet for brugere i alle aldersgrupper, og kan desuden bruges af bibliotekerne selv, når de vil vise film for institutioner eller andre grupper i biblioteket. Man kan sikkert forvente voksende interesse efterhånden som mængden af fag- og spillefilm forøges.


Opgaver:

Det kan anbefales at vælge filmklip der er relativt korte (=af få minutters varighed) når man sidder og leger på Filmstriben. Ellers kan der blive kamp om båndbredden :-)


Opgave 1:

Vælg en af filmene under ”Nyheder - Mest sete” og se lidt af den. Prøv at skifte til Fuld skærm undervejs – og tilbage igen til normal visning.

Tip: man kommer tilbage ved at taste Esc

Opgave 2:

Hvor mange film af instruktøren Per Fly ligger der på Filmstriben?

Løsning: Vælg søgefunktion. Vælg Avanceret søgning, og skriv per fly i navnefeltet (2).

Opgave 3:

Fra hvilket år stammer den ældste film på Filmstriben?

Løsning: Vælg søgefunktion. Vælg periode og start med ældste kategori (1922)

Opgave 4:

Hvor lang tid tager Cirkeline-filmen Klodsmus? - og et lille tillægsspørgsmål: hvad er ”Aloznogrog”?

onsdag den 30. september 2009

Bibliotek.dk


Indholdsbeskrivelse
Bibliotek.dk er brugernes fælles bibliotekskatalog med mere end 50.000 besøgende hver uge. Det er vigtigt at vi som ansatte på bibliotekerne kender den så vi kan vejlede brugerne.
I bibliotek.dk kan du kan se hvad der er udgivet i Danmark, og hvad der findes på alle danske offentlige biblioteker.
Basen rummer 11 millioner poster og opdateres dagligt.


Bibliotek.dk indeholder
registreringer af materialer på danske folkebiblioteker og forskningsbiblioteker: bøger, tidsskrifter, aviser, netdokumenter, musik, noder, video, cd-rom, lydbøger m.m.

registreringer af bøger, tidsskrifter og aviser udkommet i Danmark siden 1970 (og langt de fleste bøger tilbage til 1482)

registreringer af større artikler i aviser og tidsskrifter fra 1945


registreringer af anmeldelser i aviser og tidsskrifter fra 1990

Du kan søge på forskellige måder: Almindelig søgning, emneoversigt, avanceret søgning og kommandosøg.

Der er søgebilleder til: Alle materialer, artikler, musik, noder, film og netdokumenter.

Du kan oprette dig som bruger med login og få mulighed for personlige indstillinger. Når du har fundet materialer i bibliotek.dk, skal du vælge at hente materialerne på det bibliotek hvor du er oprettet som låner.
Nyt i Bibliotek.dk er ratings, brugerkommentarer og "Andre der har lånt..."

Målgruppe
Bibliotek.dk er for brugere i alle aldre. Indholdet er det samme som i Netpunkt, men brugergrænsefladen er anderledes.

Opgaver

1. Find en tidsskriftartikel om svineinfluenza
Tip: Vælg søgebilledet "Artikler"

2. Du har hørt en klassisk trio spille musik af Beatles. Find cd'en
Tip: Vælg søgebilledet "Musik" og skriv "trio" i fritekstfeltet

3. Find noder til klassisk musik for guitar og blokfløjte
Tip: Vælg søgebilledet "Noder" og "Vælg instrumenter"

4. Find en eventyrfilm med dansk tale der kan bruges til børn på 5 år

mandag den 31. august 2009

Bibliotekernes Netguide

Guiden til de bedste sider på nettet

Du kender sikkert Bibliotekernes Netguide. Men husker du på at bruge den i alle relevante situationer i udlånet?

Nu har du muligheden for at blive opdateret på Bibliotekernes Netguide. Tag dig tid til at lege lidt med opgaverne og se hvilke fantastiske link om alle muligt (og umuligt!), du kan finde via guiden. Læg også mærke til temaerne på forsiden. Her finder du links til sider om aktuelle emner, som f.eks. Klima og Finanskrisen.

Bibliotekernes Netguide er guiden til de ”bedste” gratis sider på nettet, og den indeholder over 6.000 danske og udenlandske links. Guiden administreres af Helsingør Kommunes Biblioteker, og det er bibliotekarer fra 29 biblioteker, der sørger for at tilføje links inden for deres emneområder. Således ”passer” Gladsaxe f.eks. emner om Sundhed & sygdom og Rudersdal er ansvarlig for Samfundsforhold og statistik. Som almindelig bruger har du også mulighed for at foreslå links eller selv lægge dem ind. Brugerne kan også berige eksisterende links med tags.



Målgruppe
Unge og voksne

Sådan gør du
Du kan søge links i BNG på forskellige måder:

1. Emnehieraki

2. Søgeboks. (Her søger du i titler,noter og tags i BNGs univers.)

3. Alfabetisk liste over søgeord/tags

Se tips til søgning i BNG på Supersøgeren:

Opgaver

Opgave 1:
En lærer skal bruge noget om klima og CO2 til sin undervisning.
Find via Bng nogle egnede links?
Tip: Brug "og" mellem flere søgeord i søgeboksen

Opgave 2:
Brug netguiden til at finde frem til en oversigt over musik-lydfiler på nettet?
Tip: Søg via kategorierne



Opgave 3:
Du skal på ferie til Thailand. Find via netguiden information om sygdomme og anbefalede vaccinationer?
Tip: Brug guidens tags (indeholder både tags og emneord)

Quiz:
En låner spørger efter franske telefonbøger. Hvilke franske telefonbøger finder du via Bng? og i hvilke kategorier?



Løsningsforslag:



Svar 1:
Svaret kan findes via søgning på "klima og CO2" i søgefeltet. Du finder flere gode links: http://www.bibliotekernesnetguide.dk/soegning/?tx_bng_pi1%5Bsword%5D=klima+og+co2&no_cache=1 . Du kan også vælge klima under aktuelle links og evt. kigge en eller flere underkatagorier igennem.

Svar 2:
Gå ind på kategorien Musik og vælg underkategorien Lydfiler. Så får du en beskrivelse af en række hjemmesider, hvor du kan hente lydfiler.



Svar 3:
Slå f.eks. op på Tropesygdomme eller Vaccination i listen over tags. Her finder du bl.a. denne hjemmeside: vaccination.dk/
Brug verdenskortet. Vælg Thailand og alm. arrangeret turistrejse på op til 4 uger.
Det oplyses at du pt. bør overveje beskyttelse mod følgende sygdomme som almindelig turist: difteri, gul feber, hipatitis A, hiv, aids, malaria og stivkrampe.

torsdag den 30. april 2009

http://www.danskhistorie.dk/

Indholdsbeskrivelse



Danskhistorie indeholder både en introduktion til danmarkshistoriens mange perioder, og vejledninger til hvordan eleverne skaber deres egen historie. Sitet indeholder en beskrivelse af den bagvedliggende pædagogiske profil en lærervejledning som udspringer af tager afsæt i historiekanonen, der blev udarbejdet af ”Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen” i foråret 2006 samt vejledende eksempler på afgangsprøver for de ældste klasser.

danskhistorie.dk udgives af Clio Online.

Der er ikke adgang til danskehistorie.dk hjemmefra.

Målgrupper

Danskhistorie er et undervisningsprojekt som kan bruges på alle folkeskolens klassetrin. I mange tilfælde findes der såvel lette som svære versioner af teksterne. Øvelserne i kildekritik henvender sig dog primært til folkeskolens ældre klasser.

4 Opgaver

Opgave 1. Hvornår begyndte TV2 med at sende fjernsyn?

Opgave 2: Hvor mange år gik man i skole i under 2. verdenskrig?

Opgave 3: Find en quiz om svenskekrigene (1657-60)?

Opgave 4: Tidligere skulle en slagtegris mindst veje 128 kg. Hvad vejer en almindelig slagtegris i vores mere fedtfattige velfærdsstat?

Løsningsforslag

Opgave 1:

Søg efter tv2 på forsidens søgefelt. Scroll ned og find artiklen Opfindelser i velfærdsstaten". Tv" omtales i afsnittet "fjernsyn”

Opgave 2:

Der var 7 års skolepligt

Klik på menupunktet tidsperioder, derefter besættelsestiden. Vælg så barndom og afsnittet tidlig ungdom.

Opgave 3: Vælg menupunktet ”Emner”. Klik på Karl Gustav-krigene. Scroll ned i bunden og find Quiz under punktet ”aktiviteter”.

onsdag den 1. april 2009

Materialeplejestatistik i DDElibra

Materialeplejestatistik i DDElibra


Materialepleje dækker lidt af hvert. Lige fra kassation af materialer der ikke bliver lånt ud, til suppleringskøb af materialer, der har mange reserveringer



Udskrivningsodulet i DDElibra - hvor man trækker statistikoplysninger til materialeplejebrug - ligner ikke de e-resurser vi ellers har præsenteret her, men det er en nyttig resurse at kende i det daglige arbejde, og er derfor medtaget i resurse-forløbet.



Udskrivningsmodulet åbnes med Ctrl + z og i dette modul kan der genereres Statistik, Lister og Udskrifter. Alle er underopdelte i et eller flere niveauer i træstrukturen i venstre side, mens der i højre side af skærmbilledet kan indsættes værdier til afgrænsning af statistikkerne.



Statistikker skal jo altid omgås med omtanke og sund skepsis - ihukommende Benjamin Disraeli’s ord: "There are three kinds of lies: Lies, damned lies, and statistics."



Start derfor altid med at vurdere, hvad formålet er med den statistik du vil lave. Hvad skal der tælles/fordeles på? Hvilke perioder? Skal nogle områder vælges fra? Er det opsamlede statistikdata eller her-og-nu værdier der er brug for? (Vær opmærksom på at visse statistikker kun kan tages som her-og-nu tal. F.eks. kan man ikke se hvor mange lånere der var registreret med sms for et ½ år siden, så hvis man gerne vil kunne følge udviklingen her, må man udtrække og gemme tallene løbende).



Hvert kalenderår dannes en ny statistiktabel. Det enkelte bibliotek kan selv bestemme hvor mange år tilbage statistikkerne skal gemmes. Spørg din egen systemadministrator hvad praksis er hos Jer.

På samme måde er det forskelligt hvordan man definerer hvad en udlånstransaktion er. Tælles kun udlån, eller inkluderer det også fornyelser. Her må du igen spørge din lokale sys-guru.

Man skal med andre ord, og skelende til citatet ovenfor, være klar over hvad de udtrukne statistiktal dækker over. Er man det, kan man læse mange nyttige informationer ud af statistikker.



Statistik over hvilke 10 titler vi har sendt flest bestillinger til andre biblioteker på kan bruges til at vurdere, om vi skal købe nogen af dem selv.

Filial Øst har fået en ny idrætshal som nabo. Udlånstal for oktober kvartal 2008 i forhold til samme periode året før kan fortælle om ændringer i efterspørgsel og brugeradfærd og give anledning til omprioriteringer i materialeindkøbene.
Reserverede materialer, som tilsyneladende står på hylden, er måske i virkeligheden bortkommet. Det vil en hyldekontrolliste kunne hjælpe med at afsløre.
Det er længe siden vi har ryddet op i Edb-bøgerne, så mange af dem omhandler programversioner der ikke bruges mere. En materialeplejeliste kan vise hvilke titler der ikke bliver lånt mere.

Lidt vigtig information inden du kaster dig over statistikken:

Vær opmærksom på at visse statistik-genereringer er tunge. Specielt Beholdningsstatistikkerne kan trække mange resurser ud af serveren, så sæt ikke årsstatistikker o.l. i gang i almindelig åbningstid. Dine kolleger og din systemadministrator vil ikke takke dig for det!



Læs mere om funktionerne via Hjælp-funktionen fra Udskriftmodulet, eller find det i dokumentationen på Axiell’s hjemmeside : http://www.axiell.dk/c/document_library/get_file?folderId=28798&name=DLFE-813.pdf (Vær opmærksom på at du skal oprette dig som bruger på Axiells side, for at få adgang til dokumentationen).



De genererede statistikker kan vises på forskellige måder.

Hvis man vil se dem på skærmen, eller har brug for at arbejde videre på dem, kan man vælge at få dem vist i et tekstbehandlingsprogram eller et regneark: F9 viser resultatet i Word, Ctrl + F9 viser resultatet i Excel.

Vil man have det sendt til printer eller mail, taster man Shift + F9. Så åbnes en popup hvor man kan vælge udskrivningsform. Angiver man et printernavn, får man en papirudskrift, angiver man en mailadresse, vil resultatet blive sendt som e-mail til den angivne adresse.

Igangsatte jobs kan afbrydes med Alt + a





Og nu til opgaverne:

Bemærk! - Nogle af jer har ikke adgang til den del af Udskriftmodulet der hedder Statistik. I springer bare de 2 første spørgsmål over.


1 ) Find ud af hvilke titler i Børnebiblioteket der har mere end 4 reserveringer



2 ) Der ser ud til at være overskud på hovedbibliotekets voksenmaterialekonto, så I har besluttet at købe flere eksemplarer at de mest efterspurgte titler for at få nedbragt ventetiden til max. 4 måneder.

Find ud af hvilke titler der har mere end 4 måneders ventetid (læses som: har mere end 4 reserveringer pr. eksemplar)



3 ) Der mangler plads på voksenafdelingens hylder med kriminalromaner, og derfor skal der kasseres ud i samlingen. Alle krimi’er der ikke har haft mindst 2 udlån i de sidste 2 år skal kasseres. Udskriv en liste over disse. Bemærk at genereringen tager lidt tid.


4 ) Udskriv en liste over de materialer der er reserveret i hovedbibliotekets børneafdeling inden for det sidste ½ år, og som burde stå hjemme (Vælg en "til-dato" som ligger et par dage bagud. Ellers kommer også de helt nye reserveringer med). Nærstuder via Udskriftmodulets Hjælp-funktion hvad bogstavkoderne yderst til højre i udskrifterne betyder.

5 ) Der er ikke så meget gang i videoudlånet mere, især ikke på voksenområdet. Her må kasseres. Udskriv en liste over de videotitler i voksenudlånet, der ikke har været udlånt det seneste år. Afgræns til beholdningen på jeres største filial
Diriger det generede resultat til dit lokale resursestærk- styregruppemedlem’s e-mail adresse.


Og pointspørgsmålet :

6 ) Skrankerne sætter nogen gange et udlån i bero, for at give låneren tid til at finde en bog, som er blevet glemt i sommerhuset, eller borte i rodet på børneværelset. Hvilke udlån (titler) er sat i bero på hovedbiblioteket før 1. februar 2009





Sv. 1 ) Vælg Statistik → Udlån → Reserveringer → Titler med mere end X reserveringer



Sv. 2 ) Vælg Statistik → Udlån → Reserveringer → Titler med reserveringer/eksemplarer > X. Udfyld antal i formularen til højre. Generer til Word med F9



Sv. 3 ) Vælg Lister → Beholdning → Materialeplejeliste. Afgræns på: Filial:hb – Afdeling: vok – Opstilling: krimi - Antal udlån mindre end : 2. Angiv datointerval i udlån fra/til: 20070401 – 20090401 (Der kan bladres i måneder med PgUp / PgDn)., og husk at sætte en dato i Accessionsdato til der ligger før 2007. Det er ikke interessant at måle på materialer der kun har været indgået i ½ år. Generer med F9.


Sv. 4 ) Vælg Lister → Udlån → Reservering → Hyldekontrolliste, ikke udlånte materialer. Angiv Filial:HB, Afdeling:bø, Int.dato eller res.dato: r, Fra dato: 20080101 og Til dato: (find selv på noget). Generer til Word og evt. efterfølgende til papir (men ryd ikke op på hylderne før dine kolleger har nået at lave denne opgave :-)

Sv 5 ) Vælg Lister → Beholdning → Materialeplejeliste. Afgræns på filialnavn, Afdeling: voksen, Opstilling: Video, Antal udlån mindre end : 1, Udlån fra dato: 20080401, Udlån til dato: 20090401. Generer til Word.
Vælg derefter generer (Shift + F9) og skriv mailadressen på din resurse-guru i destinationsfeltet. Klik Generer.

torsdag den 26. februar 2009

Europa World Plus

Resursestærk – Marts måned

I denne måned skal vi se nærmere på Europa World Plus, som er et engelsksproget opslagsværk over alle verdens lande og store international organisationer.

Her får man svar på spørgsmål som:
Hvor mange indbyggere er der i Venezuela? Hvad er Indiens bruttonationalprodukt? Hvornår starter man i skolen i Argentina? Hvor længe lever den gennemsnitlige svensker længere end en dansker…?

Den er rigtig god til opgaver – især til gymnasiet og på højere niveauer.

Opslagsværket indeholder pålidelige op opdaterede informationer om alverdens lande. Bl.a.:
• Landeinformationer: landenes historie, geografi, økonomi, politik og statistiske oplysninger.
• Uddybende artikler om verden 9 regioner skrevet af eksperter
• Mulighed for at finde statistiske oplysninger og sammenligne disse mellem flere lande
• Oplysninger om organisationer, bl.a. medlemstal, aktiviteter, økonomi og publikationer, samt link til deres hjemmesider

Lær at bruge basen med en online præsentation her:



Og så i gang! Her er denne måneds opgaver:
Der er løsningsforslag på spørgsmål 1-3.

1) Hold på hat og briller…. Hvad er inflationen i % i Zimbabwe?

2) Familien Olsen skal flytte til Argentina for at starte en tangoskole. Lille Julius skal med. Nu skal du svare på hvornår man starter i skolen i Argentina?

3) Sammenlignende statistik:
Svenskere drikker vist ikke så meget som danskere. Derfor lever de længere…? Men hvor meget længere? Find den gennemsnitlige levealder hos danskere og svenskere: samlet, og henholdsvis for mænd og kvinder?

4 ) Månedens spørgsmål:
En glad låner har læst om mytteriet på Bounty, og vil vide mere om den ø langt ude i Stillehavet hvor mytteristerne havnede: Pitcairn Island! Du skal finde ud af:
A) hvor mange der bor på Pitcairn Island?
Og den svære!
B) hvor mange mytterister ankom til øen i 1790?
(Hint: det er ikke en fejl at der er to ”introductions”)

Løsningsforslag:

1) Find Zimbabwe enten i pulldown menuen øverst til højre eller klik på kortet. Svaret står under ”Finance”. Seneste tal er fra 2006.

2) Find Argentina. Find linken med Country profile (midt på siden) Denne fører til en række infomationer om landet bl.a. ”Education”. Her står svaret.

3) I venstre side er der et pkt. ”Comparative statistics” Klik her. Nu skal du vælge de lande du vil sammeligne. Find Denmark – klik add. Find Sweden - klik add. Gå ud til venstre side. Her er ”Comparative staistics”. Klik på ”Area and population”. Herefter får du mulighed for at vælge ”Expectation of life”. Klik på denne. Nu skulle du kunne se de to landes tal.



Kopier, prints og e-mails
Det er tilladt at kopiere, printe og e-maile materiale fra databasen til personlig brug. Alle artikler har i bunden den reference, man skal bruge i fald man refererer til information fra basen.
Der er en særlig regel for basen der dikterer at man max må kopiere, printe eller e-maile op til 1 % af den samlede mængde data man har købt sig adgang til.

søndag den 1. februar 2009

FreeHandMusic – noder til download

Introduktion

Igennem de seneste seks år har bibliotekerne kunnet tilbyde gratis online-noder til lånerne hentet direkte fra Internet. Det startede med Amazing Music World, der blev grundlagt af Niels Eje (også kendt for sit engagement i gruppen Trio Rococco og for udgivelse af CD-serien Musicure) tilbage i 2002.

Siden har node-portalen vokset sig større og større, ikke mindst efter den blev opkøbt af det amerikanske selskab FreeHand Systems. I dag tilbydes således udlån af mere end 100.000 noder gennem Internet-portalen FreeHandMusic.


Basen indeholder først og fremmest udenlandske noder spredt over hele musik-spektret, men der findes også en lang række danske noder. Et nødvendigt hjælpeprogram for at kunne benytte sig af den store samling af online-noder er Solero Viewer.

Udover at give brugeren mulighed for at udprinte downloadede noder fra Freehandmusic, giver Solero Viewer også mulighed for at transponere noderne til andre tonearter.


Opgave:
En låner spørger, om vi kan skaffe klavernoden til Vangelis berømte tema til filmen ”Chariots of fire”. Han skal bruge den NU. Desværre er nodebogen udlånt, så den eneste mulighed er at prøve i FreeHandMusic.

1. Login

For at bruge FreeHandMusic, skal man første logge sig ind i systemet. Login foregår via bibliotekernes online-musikportal Netmusik.dk.

Brug linket til FreeHandMusic via Netmusik.dk

Når du skal logge ind skal du først vælge dit lokale bibliotek via rullemenuen. Dernæst skriver du dit lånernummer og din pinkode. Når du har afsendt oplysningerne bliver du automatisk sendt over på FreeHandMusic’s hjemmeside.

2. Søgning i FreeHandMusic.


Sådan gør du:

Tryk på ”extended search” til højre på siden, hvorefter du guides hent til den udvidede søgeside.


- Gå ind i feltet ”Title” og skriv ”Chariots of fire” og tryk søg. Findes der en klaverudgave af ”Chariots of fire”?

- Tryk på linket under titel-feltet, for at se et preview (fortryk) af, hvordan noden ser ud. Du kan også spille et lydklip fra noden for at sikre, at det er den rigtige: Tryk på ”Listen to sample”.

- Hvis låneren er tilfreds, trykker du på ”Add to cart”. Dernæst kommer du ind i din virtuelle indkøbskurv. Herinde trykker du på ”Download” og du præsenteres dernæst for beskeden ”Thank you for your order” - og noden er klar til at blive hentet.

- For at downloade skal du trykke på det lille ikon under Download. Du stilles nu automatisk om til Solero Viewer. I Solero Viewer har du mulighed for at printe noden ud til låneren, men du kan også vælge at transponere noden, hvis låneren ønsker det:


3. Solero Viewer – udprint af noder samt transponering


Noden åbner i Solero Viewer.


a. Prøv at transponere noden til F-dur / D-mol ved at trykke på ”Transpose”-ikonet (nr. 2 ikon set fra højre) og vælge ”F major / D minor”

b. Udskriv noden


4. Opgave.
Hvor mange udgaver findes der af nummeret ”Rough boy” med ZZ Top ?

5 Opgave.
Hvor mange af disse er for guitar ?